okt 30

Ingredienser:

  • 100 g Pekannødder
  • 250 g mørk chokolade
  • 135 g smør
  • 5 æg
  • 380 g sukker
  • 65 g hvedemel
  • ½ tsk. Bagepulver
  • ½ tsk. Havsalt
  • 2 spsk. Kakaopulver

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 170 grader ved varmluft. Hak pekannødder groft, og stil dem til side. Hak chokoladen groft, og kom den i en gryde, smelt det sammen med smørret over lav temperatur. Pisk æg og sukker sammen – ikke for luftigt – og rør den smeltede chokolade-/smørblandingen i æggene med en gummidejskraber. Sigt mel, bagepulver, salt og kakao i, og rør dejen godt igennem. Tilsæt de grofthakkede pekannødder, og rør dem i dejen. Hæld dejen i formen (24 x 24 cm), som du forinden har beklædt med bagepapir.

Bag brownien i ca. 40 minutter – den skal, som de fleste chokoladekager, tages ud, mens den er lettere ubagt i midten, dvs. når du stikker en gaffel i kagen, skal der hænge lidt dej fast på den. Afkøl kagen i formen, og skær den ud i 12-14 brownies.

Tagged with:
aug 03

Opskrift på 4 stænger.

2 dl lunkent vand
300 g smør
50 g gær
3 spsk. sukker
3 æg
Sættes til ”hævning” i 20 minutter.
450 g mel æltes i, (bedst på røremaskine). Dejen skal være meget klistret.
Hæver igen i ½-1 time.
Dejen deles i 4 lige store dele og rulles ud og smørres med remonce af
225 g smør
225 g sukker
2-3 spsk. kanel

Pensles med æg og drysses med sukker.
Hæver i 15 -30 minutter.
Bages i ca. 14 minutter ved 220 grader

Tagged with:
jun 12

16 små stykker, lille kageform

110 g smør
3 ½ dl brun farin (210 g)
2 æg
1 ½ tsk. vaniljesukker
2 ½ dl hvedemel (150 g)
1 ½ tsk. bagepulver
½ tsk. salt
evt. 2 ½ dl hakkede valnødder

Varm ovnen op til 175 grader C (varmluft).
Smør en bageform med lidt smør.
Pisk smør og farin sammen i en stor skål til det er luftigt. Pisk æg i.
Bland vaniljesukker, mel, bagepulver og salt i en anden skål. Sigt melblandingen i smør-sukker-ægge-blandingen og tilsæt evt. nødder.
Smør dejen ud i formen.
Bages i 25-30 minutter.
Lad kagen afkøle i formen og skær den derefter i mindre stykker.

Tagged with:
apr 19

Ingredienser:
500 g gulerødder
300 g mørk farin
2 dl smagsneutral olie
4 æg
275 g hvedemel
2 tsk. Vanillesukker
3 tsk. Bagepulver
½ tsk. Salt
2 tsk. Stødt kanel
evt. 1 knivspids stødt nellike
100 g rosiner
50 g hassel – eller valnødder.

Fremgangsmåde:
Rør farinen med olien.
Pisk æggene i et ad gangen, og pisk til blandingen er cremet.
Bland mel med vanillesukker, bagepulver, salt og kanel, og rør det i blandingen med farin, olie og æg.
Tilsæt revne gulerødder, rosiner og grofthakkede nødder.
Læg bagepapir i en lille bradepande ( 30 x 25 cm) eller 2 forme (1-1½ l) og hæld dejen i.
Bag kagen i en forvarmet ovn ved 185 gr. i 70-80 min.
Lad kagen køle af i formen.
Tag den ud når den er afkølet og smør glasuren på.

Glasur:
100 g flormelis

Saft og skal af ½ appelsin
Riv appelsinskallen ned i flormelisen, pres appelsinsaften ned i og rør det hele sammen til en lind creme.

Tagged with:
apr 05

Ca. 10 store
Ingredienser:
4 dl hvedemel
3 spsk sukker
2 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
lidt salt
1/4 l piskefløde

Fremgangsmåde:
Bland de tørre ingredienser og tilsæt fløden.
Ælt dejen godt og tryk den ud på bordet i ca. 2 cm højde. Tryk sconesne ud med et glas. 
Bages ved 225 grader i ca. 15 minutter. 
Smager bedst varme.
Hakket mørk chokolade, rosiner, kandiseret ingefær kan tilsættes dejen for at lave henholdsvis chokolade-, rosin- og ingefærscones.

Tagged with:
apr 05

Ingredienser:
Ca. 20 g smør
1 pose mashmallows, 250 g
1 pakke Rice Krispies eller Coco Pops, ca. 250 – 300 g
Smør til smørelse

Fremgangsmåde:
En bradepande smøres med smør. Jo større form, des fladere Rice Krispies Treats!
I en stor gryde smeltes smøret ved svag varme. Smøret må ikke boble eller bruse, bare lige så stille smelte.
Marshmallows tilsættes og der røres hele tiden til alt er smeltet – det tager ca. 10 minutter.
Gryden tages af varmen, og Rice Krispies eller Coco Pops tilsættes til ønsket konsistens. Jo mindre man tilsætter, des mere klistret og sød. Jo mere man tilsætter, des mere knasende.
Smeltet marshmallows og Rice Krispies/Coco Pops blandes godt og kommes over i bradepanden.
Massen fordeles nu med en smørsmurt dejskraber ligeligt i bradepanden. Man skal mase lidt!
Efter ca. 10 minuter kan massen skæres ud i tern og spises.

Det påstås, at Rice Krispies Treats kan holde sig i 2 dage i en lufttæt beholder, men jeg har aldrig oplevet, at der var flere tilbage efter 1/2 dag!!

Tagged with:
preload preload preload